Skyttekorpsets historie

Korpset blev stiftet den 18. juni 1693, og det bemærkelsesværdige er, at det efterfølger en over hundrede år ældre forening, det ”Tondernsche Fastnachtsgelage”. (Tønder Fastelavnslaug som eksisterede fra år 1546-1619).

Skydesporten er af gammel oprindelse. I oldtiden skød vore forfædre til måls med bue og pil. I Tønder og i andre byer, som f. eks, i Ålborg fandtes der i middelalderen gilder, sammenslutninger af købmænd og håndværkere, der afholdt fugleskydning.

Disse gilder havde oprindelig sluttet sig sammen for at hjælpe hinanden ved f.eks. de store brande, men kom også sammen for at feste. I Tønder afholdtes der en sommerfest omkring solhverv (den 24. juni). Det var fugleskydningen, som fandt sted på en eng syd for byen ved Papagøjevej, som den stadigvæk hedder.

30 års krigen (1618-1648) afbrød så gildets aktiviteter. I 1690érne kom det, takket være kniplingehandelen, opgangstider. Der kom atter gang i foreningslivet og man genoplivede fugleskydningen. I tiden omkring kagmandens opstilling på lilletorv, blev der dannet et skyttekompagni.

Årstallet for stiftelsen står skrevet på en af foreningens smukke ”oldermandsstave”, stiftet af Hertug Albrecht af Slesvig Holsten. Den anden stav blev stiftet af kong Christian VII, i 1779. Disse stave benyttedes af ”oldermændene”. Når de, som f.eks. ved en forsamling, slog i bordet skulle der være ro. Imidlertid have skydesporten forandret sig.  Armbrøsterne var blevet umoderne og geværet var kommet i brug.

Efter Flensborgs forbillede besluttede man nu også i Tønder, at indføre skiveskydning med geværer. Man enedes om nogle vedtægter, der blev stadfæstet af byrådet. Det blev bl.a. besluttet, at den årlige skyttefest skulle finde sted den første søndag efter pinse.

Efterhånden dannedes der faste regler og traditioner. Festen tog udgangspunkt fra rådhuset. Klokken 7 om morgenen marcherede man herfra ud til skydepladsen. Som det er den dag i dag gik ”kronedrengene”, der bar præmierne foran, så fulgte orkestret, fanen, de to oldermænd med kongen imellem sig og derefter skytterne. Selve skydningen på den store kongeskive foregik ude i det fri på ”skyttefennen” syd for byen. Den nye skyttekonges proklamation foregik på rådhuset. Han fik et sølvskilt, og som tegn på sin værdighed måtte han også bære et gammelt pulverhorn med et bredt skærf, som stadig er i brug. Dagens sluttede med bal i rådhusets festsal. Herved blev de øvrige præmier også fordelt.

I skyttekorpsets gamle dokumenter findes der en lang række navne af kendte Tønder borgere, dog mest håndværkere og købmænd, der gennem årene har båret kongeæren. Navnene er kendt fra en gammel protokol fra 1793. Den 11. oktober 1731 lykkedes det foreningen at opnå et privilegium, som blev bevilliget af Christian VI. Det gik ud på at skyttekongen indenfor et år skulle fritages for skatter og indkvarteringer. Dette var man meget glad for, fordi det var med til at hæve foreningens anseelse. (Disse privilegier har foreningen desværre ikke mere i dag!)

Skyttekorpset har altid haft nær tilknytning til kongehuset. Fra 1741 blev det skik ved skyttefesten, at en skytte skulle affyre et skud i kongens navn, et såkaldt ”kongeskud”.  Den eventuelle gevinst blev sendt til hoffet.

I en årrække fejredes også kongens fødselsdag med et festmåltid og efterfølgende bal i det i denne anledning illuminerede rådhus, som det står beskrevet i en beretning fra 1793.

I anledning af, at Frederik VI besøgte Tønder i 1824, modtog skyttekorpset og magistraten kongen ved Østerport. Kong Christian VII, besøgte flere gange Tønder med sin familie på tilbagerejsen fra badeophold på øen Föhr. De tog som regel ophold i Amtspalæet. Foran Palæet holdt skytterne så æresvagt.

Fra den tyske periode, der begyndte i 1864, kan det særligt fremhæves, at man nu holdt sine fester i en gæstgivergård der senere fik navnet ”Skyttegården”.  Her anlagde man en 150m lang skydebane og en vold. (Skyttegården har ligget ved siden af posthuset og blev nedrevet, da omkørselsvejen (Kongevejen) blev anlagt).

Efter afstemningen 1920 fortsatte foreningslivet i skyttekorpset. Efter gammel tradition tog skytterne opstilling, da Kong Christian X i 1920 besøgte Tønder. Skytterne var også til stede, da H. M. deltog i ringriderkorpsets 125 års jubilæum i året 1937. Sammen med orkestret havde skyttekorpset taget opstilling for at modtage Kongen.

Besættelsen satte præg på foreningslivet, da man ikke kunne disponere over skydebanerne ved ”Schweizerhalle”. Takket være myndighedernes imødekommenhed blev der dog afholdt kongeskydning på banen ved de gamle Zeppelinhaller i krigsårene.

I 1953 kom der også igen liv i skytteorkestret, som blev nydannet med gamle og nye medlemmer (det oprindelige orkester var grundlagt i 1922). Nu kunne man igen marchere gennem byen med et orkester i spidsen.

I 1976 blev damerne også aktive indenfor skydningen. Der blev dannet en dameskytteforening. Der afholdtes hvert år i oktober en konkurrence om dronningeæren med efterfølgende fest.

I 1973 kunne man indvie eget skyttehus, der blev udvidet med et klublokale i 1978, hvor der tidligere lå en gammel forfalden garage. Alt blev dette skete ved frivillig arbejdsindsats fra medlemmers side. Resultatet blev et meget smukt og lyst lokale, der efter en renovering i 1991 også bruges til privatfester af foreningens medlemmer.

Også i 1981 skete der en forandring idet der blev etableret en afdeling for børn og unge under 18 år, som kårede deres konge og uddelte præmier ved deres egen lille skyttefest.

En stor dag for korpset var det, da man den 18. juni 1993 kunne fejre 300 års jubilæum. I øvrigt sammen med Tønder by som dette år havde eksisteret i 750 år. Det blev til nogle fantastiske dage med jubilæum, fest, udstillinger i museet, og ikke at forglemme, deltagelse af hele byen.

Efter dette højdepunkt faldt der lidt ro over korpset indtil man i 2007 igen kunne præsentere en nyhed.  Skytterne samlede sig i en forening idet damerne op ungskytterne kom med ind under skyttekorpset, og det resulterede i at man i dag fejrer én skyttefest for alle. Der kåres en konge eller dronning både hos de voksende og børnene. Det er blevet en familiesport for begge køn, og for alle aldre.